Mødet med den anden og min tilgang

Når man møder et andet menneske eller væsen med forsigtighed, nænsomhed, rummelighed og accept og giver plads til det der nu end måtte være, så giver vi plads til livet og livskraften kan udfolde sig på smukkeste vis. Når vi får skader har kroppen en fantastisk evne til at regenerere og kompensere for delvis regeneration. Men kroppen husker også, især hvis den ikke når at færdiggøre sine helt naturlige reaktioner. Ofte når mennesket bliver ramt, bremser og ignorerer, især voksne, de helt naturlige reaktioner kroppen kommer med. Det er reaktioner som at gå i en osteklokke, ikke kunne høre/forstå hvad en anden siger, rystelser, nedsat blodtilførsel til de indre organer, nedsat blodtilførsel til arme/ben - afhængig af hvor stor/voldsom/langvarig reaktion man har. Mange små belastninger over tid kan være ligeså problematiske som en enkelt større belastning - dette gælder både psykiske såvel som fysiske belastninger. Når man forsøger at skille krop og psyke ad, så gør vi det i et forsøg på lettere at forstå årsagssammenhænge og virkningsmekanismer. Men ligesom landkort er forsimplede beskrivelser af det reelle landskab, er den førnævnte opsplitning ikke virkeligheden. Jeg tror på mennesket, ligesom jeg ved blandt andet osteopater også gør, at alt levende for den sags skyld, har en fantastisk evne til at komme sig og bevare et sundt og stærkt helbred, hvis blot man har de rette forudsætninger, omgivelser og pleje og plads.